OCD og relaterede lidelser
Dermatillomani, trikotillomani og andre krops-fokuserede repetitive adfærdsformer hører til OCD-spektret – og kan behandles.
Ikke alle former for tvangsmæssig, gentagen adfærd er OCD i klassisk forstand. Alligevel er der en gruppe af tilstande, som deler centrale træk med OCD: en opbyggende spænding eller uro, en handling der reducerer denne uro, og en efterfølgende lettelse, der er kortvarig og ofte efterfølges af skam. Disse tilstande samles under betegnelsen OCD-relaterede lidelser – og i DSM-5 er de placeret i samme kategori som OCD.
To af de mest udbredte er dermatillomani (gentagen hudplukning) og trikotillomani (gentagen hårtrækning). De er begge karakteriseret ved krops-fokuserede repetitive handlinger, der kan optage betydelig tid, skaber markant ubehag, og for mange er forbundet med stærk skam og aktiv hemmeligholdelse. Mange, der lever med dem, ved ikke, at det er velkendte og behandlelige tilstande – og at de ikke er alene om det.
Denne side giver et overblik over de OCD-relaterede lidelser og beskriver, hvad der kendetegner dem som gruppe. Du kan læse om OCD som helhed på Behandling af OCD.
Hvad forbinder dem med OCD?
OCD og de relaterede lidelser deler en overordnet struktur: en tilstand af indre spænding eller ubehag, som drives af en bestemt type tanke, uro eller kropslig fornemmelse – og som reduceres ved hjælp af en gentagende handling. Lettelsen er reel, men midlertidig, og vedligeholder mønsteret ved at belønne handlingen.
Der er også fællestræk i den kognitive dimension: behovet for at "gøre noget" med ubehaget, vanskelighed med at tolerere det uden at handle, og en oplevelse af at miste kontrol over et adfærdsmønster, man gerne ville stoppe.
Forskellene er tilsvarende vigtige. OCD involverer typisk en eksplicit tvangstanke og en kognitiv kobling mellem tanken og ritualet. Ved krops-fokuserede repetitive adfærdsformer som dermatillomani og trikotillomani er der ofte snarere en kropslig spænding eller en automatisk adfærd, der kan forekomme uden en tydelig forudgående tanke. Graden af bevidsthed under handlingen varierer meget fra person til person.
Dermatillomani – gentagen hudplukning
Dermatillomani er en tilstand, der involverer gentagen plukning, klemning eller bearbejdning af hud – typisk i ansigt, på arme, bryst eller ryg. Det kan begynde som en reaktion på en uren pore, en sårskorpe eller en ujævnhed i huden, men for mange vokser det til et mønster, der er svært at stoppe, selv når man ønsker det.
For nogen er handlingen primært automatisk – den sker nærmest uden bevidst tilstedeværelse, mens man er optaget af andet. For andre er der en fokuseret, nærmest rituel dimension: man sidder ved spejlet, og det kan vare i lang tid. I begge tilfælde efterfølges det typisk af skam og forsøg på at dække de fysiske spor.
Trikotillomani – gentagen hårtrækning
Trikotillomani involverer gentagen trækning af hår – fra hoved, øjenbryn, øjenvipper, skæg eller andre steder på kroppen. Det efterlader synlige pletter eller tyndere partier, som mange forsøger at skjule med frisure, makeup eller beklædning.
Ligesom dermatillomani kan trikotillomani foregå automatisk eller fokuseret. Mange beskriver en opbyggende spænding, en umiddelbar lindring ved hårtrækningen og bagefter en oplevelse af skam eller ærgrelse. Tilstanden er ikke sjælden og opdages sommetider for første gang i barndommen eller ungdomsårene.
Andre tilstande i spektret
Ud over dermatillomani og trikotillomani hører fx hamstre-lidelse (hoarding disorder) og body dysmorphic disorder (BDD) til OCD-spektret. Disse er selvstændige lidelser med egne kendetegn, men deler den centrale dimension af påtrængende fokus, repetitiv adfærd og vedligeholdende undgåelse eller kontrol.
Fælles for hele spektret er, at der eksisterer dokumenterede behandlingstilgange – og at hjælpsøgning er mulig, selvom skam eller manglende genkendelse har forhindret det tidligere.
Behandlingstilgang
Behandling af OCD-relaterede lidelser ligner i sin struktur behandling af OCD: fokus på at ændre forholdet til spændingen og uroen, graduelt reducere de handlinger, der vedligeholder mønsteret, og styrke tolerancen for ubehag uden at handle på det.
Forløbet tilpasses individuelt til den specifikke lidelse, dens udtryk og sværhedsgrad. Kognitiv og metakognitiv terapi udgør det primære behandlingsgrundlag.
Relaterede sider
Hvis du genkender noget af det, der beskrives her, og ønsker at tale om det, er en indledende samtale altid mulig.