Trikotillomani – hårtrækning
Trikotillomani er en gentagen trang til at trække hår – en tilstand, der bæres i det skjulte, men som kan behandles.
Det sker måske uden at man rigtig bestemmer sig for det. Fingrene finder et hår – på hovedet, ved øjenbrynene, øjenvipperne – og trækker. Der er en spænding inden. En lettelse i øjeblikket. Og bagefter en oplevelse af, at det skete igen. Mange beskriver, at de opdager det bagefter – at de har siddet i lang tid, at hatten ikke rigtig kan dække det mere, at øjenbrynene er tyndere end de var i går.
Trikotillomani – hair-pulling disorder – er en tilstand, der involverer gentagen, kompulsiv hårtrækning. Det er ikke en vane, der bare kan stoppes ved at beslutte sig. Det er ikke en form for selvskade i klassisk forstand. Det er en krops-fokuseret repetitiv adfærd med en klar psykologisk mekanisme, som er veldefineret og behandlelig – men som mange bærer helt alene, fordi skammen er stor og forklaringen vanskelig.
Trikotillomani hører til OCD-spektret og beskrives nærmere i den samlede oversigt over OCD og relaterede lidelser.
Hvad sker der?
Hårtrækning ved trikotillomani foregår typisk på to måder – automatisk og fokuseret – og mange oplever begge:
I den automatiske form sker det uden fuld bevidsthed. Man er optaget af noget andet – en film, en samtale, en tankemæssig fordybelse – og bagefter opdager man, at man har siddet og trukket hår. Der er ingen klar beslutning om at starte, og det er svært at sætte præcist et tidspunkt på, hvornår det begyndte.
I den fokuserede form er der en mere bevidst tilstand: en søgen, et specifikt hår der "ikke sidder rigtigt", en spænding, der driver opmærksomheden mod hårene. Handlingen er ikke fuldstændig automatisk, men alligevel svær at stoppe.
Typisk trækkes hår fra hoved, øjenbryn og øjenvipper, men det kan også forekomme fra skæg, arme, ben eller andre steder. Mange mærker på hårene efter trækning, og i sjældnere tilfælde kan der opstå en vane med at spise dem.
Konsekvenser i hverdagen
De synlige konsekvenser kan inkludere tynde partier i håret, manglende eller tyndere øjenbryn og øjenvipper, eller synlige pletter. Mange bruger betragtelige ressourcer på at skjule dette: bestemte frisurer, tegning af øjenbryn, solbriller, hætte. Det sociale og praktiske overskud, der bruges på hemmeligholdelse, er en belastning i sig selv.
For mange er trikotillomani forbundet med et komplekst forhold til eget udseende. Der er ikke nødvendigvis en misfornøjelse med kroppen i bred forstand, men selve handlingen og dens spor kan skabe en oplevelse af manglende kontrol over eget udseende – og en forventning om, at andre vil lægge mærke til det.
Den sociale dimension kan føre til undgåelse: af svømmehaller, frisørsaloner, tætte relationer, situationer med stærkt lys. Jo mere undgåelse, jo mere isoleret kan oplevelsen blive.
Den psykologiske mekanisme
Ligesom ved dermatillomani er den centrale mekanisme en spænding-lettelse-cyklus. Hårtrækning giver en øjeblikkelig, reel lettelse for spænding, uro eller en kropslig ubehagsfornemmelse. Hjernen registrerer denne lettelse og gør adfærden mere sandsynlig fremover.
Stress, træthed, kedsomhed og bestemte aktiviteter fungerer typisk som udløsende tilstande. Det er ikke tilfældigt, at trikotillomani ofte intensiveres i perioder med øget belastning.
Forsøg på direkte at stoppe adfærden ved hjælp af vilje alene er sjældent tilstrækkeligt på lang sigt, fordi det ikke adresserer den underliggende spænding og dens regulering. Behandlingstilgangene arbejder på et andet niveau.
Behandling
Behandling tager udgangspunkt i at kortlægge det individuelle mønster: hvornår det sker, i hvilke tilstande, om det primært er automatisk eller fokuseret, og hvad det er en reaktion på. Denne forståelse er grundlag for en konkret, personlig strategi.
Habit reversal training (HRT) og acceptance and commitment therapy (ACT) er begge veldokumenterede tilgange. Fokus er ikke på at undertrykke adfærden direkte, men på at øge bevidstheden om mønsteret og styrke tolerancen for den spænding, adfærden regulerer.
Forløbet foregår i et ikke-dømmende rum. Skam er en del af billedet for mange – og en del af arbejdet er at forstå trikotillomani som det, det er: en tilstand, ikke et karaktertræk.
Relaterede sider
Ønsker du at tale om, hvad et behandlingsforløb kan betyde, er en indledende samtale mulig – uden krav om videre forpligtelse.