Metakognitiv terapi
En metode, der ikke handler om at ændre dine tanker – men om at ændre dit forhold til dem.
Mange, der kommer til Julie med angst, bekymringer eller tilbagevendende tanker, har allerede forsøgt at "tænke sig ud af det" – uden held. Det er ikke fordi de gør noget forkert. Det er ofte fordi måden, vi normalt forholder os til svære tanker på, kan komme til at holde dem fast i stedet for at løse dem.
Det er her, metakognitiv terapi adskiller sig fra mange andre metoder. Julie er certificeret metakognitiv terapeut fra MCT Institute og bruger metoden i sit arbejde med blandt andet angst, OCD, depression og stress.
Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi (MCT) er udviklet af professor Adrian Wells og bygger på en simpel, men gennemgribende pointe: det er ikke selve tankerne, der skaber psykisk lidelse – det er den måde, vi forholder os til dem på.
De fleste mennesker har bekymrede eller ubehagelige tanker i løbet af en almindelig dag. For de fleste passerer de igen. For andre bliver de fastholdt af bekymring, grublen, overvågning af kroppen eller forsøg på at kontrollere tankerne – og det er denne fastholdelse, der over tid kan udvikle sig til angst, depression eller tvangstanker.
I metakognitiv terapi arbejder vi derfor ikke med at undersøge, om en tanke er "rigtig" eller "forkert". Vi arbejder med at ændre dit forhold til tanken – så den får mulighed for at passere, i stedet for at blive holdt fast.
Hvordan adskiller MCT sig fra kognitiv terapi?
Et naturligt spørgsmål er, hvordan metakognitiv terapi adskiller sig fra klassisk kognitiv terapi, som mange kender.
I kognitiv terapi arbejder man typisk med at undersøge og udfordre indholdet af en tanke – er den realistisk, er der beviser for og imod. I metakognitiv terapi er indholdet af tanken mindre interessant. Det centrale er i stedet, hvor meget tid og opmærksomhed du bruger på tanken, og hvilke strategier du bruger for at håndtere den.
Det betyder ikke, at det ene er "bedre" end det andet. Men for mange med vedvarende bekymring, grublen eller tvangstanker giver det ofte mest mening at arbejde med selve mønstret – frem for indholdet i hver enkelt tanke.
Hvordan arbejder vi i praksis?
Et forløb med metakognitiv terapi tager som regel udgangspunkt i de tankemønstre, der holder dit ubehag i gang. Det handler blandt andet om at:
-
blive bedre til at få øje på de tanker, der typisk sætter bekymring eller grublen i gang
-
træne en mere fri og bevidst opmærksomhed, i stedet for automatisk at hænge fast i tanken (det, vi i MCT kalder detached mindfulness)
-
undersøge, hvilke strategier du bruger for at føle dig tryggere – og om de på sigt holder ubehaget ved live
-
øve dig i at lade tanker og bekymringer passere, uden at det kræver, at du løser eller besvarer dem
Det er ikke noget, der skal forstås teoretisk for at virke. Vi øver det konkret i samtalerne, og du får redskaber med, som du afprøver mellem sessionerne.
Hvad kan metakognitiv terapi hjælpe med?
MCT er en af de metoder, Julie oftest bruger i behandling af angst – særligt ved generaliseret angst og vedvarende bekymring. Metoden er også velegnet til behandling af OCD, hvor den kan hjælpe med at ændre forholdet til tvangstanker, samt til stress, hvor grublen og bekymring ofte er en del af det, der holder belastningen ved live.
Derudover bruges metoden også til depression og helbredsangst, hvor mønstret med konstant at overvåge eller analysere ofte spiller en tilsvarende rolle.
Et forløb der giver mening
Målet med metakognitiv terapi er ikke, at du aldrig får svære tanker igen. Målet er, at tankerne får mindre magt over din dag – så bekymring og grublen fylder mindre, og du får mere frihed til at være dér, hvor du faktisk er.
Julie arbejder ofte med metakognitiv terapi i kombination med kognitiv terapi, afhængigt af hvad der giver mest mening i din situation.
Har du spørgsmål eller vil du booke en tid?
Er du i tvivl om, hvorvidt metakognitiv terapi er relevant for dig, er du velkommen til at tage kontakt. Vi finder ud af det sammen.